Mange børn er op til 2 år bagefter deres jævnaldrene ved skolestart
De seneste dage har historien om, at mange børn er op til 2 år bagefter deres jævnaldrene ved skolestart, fyldt meget i pressen. (Se links nederst)
Hvis man tænker på, at meget af den kognitive træning børn har brug for, sker i samspil med nærværende voksne, er det måske ikke så mærkeligt.
I Danmark er andelen af børn, der bliver passet i inst. eller andet dagtilbud, meget høj. Men antallet af børn pr. voksen er også højt og må nødvendigvis have betydning for den tid, der er til rådighed for det enkelte barn.
Når mange forældre samtidig oplever, at hverdagen er presset pga. job og andre gøremål, er børnene ofte overladt til jævnaldrene børn eller iPad og TV-programmer, der ikke nødvendigvis fremmer deres kognitive udvikling.
Ved at arbejde med Feuersteins kognitive træningsprogram i børnehaverne, kan man sikre, at alle børn bliver skoleklar.
http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/mange-boern-er-to-aar-bagud-ved-skolestart/6252517
http://www.dr.dk/ligetil/indland/mange-boern-er-bagud-allerede-ved-skolestart