Hvorfor træne de kognitive funktioner inden skolestart?
Professor Reuven Feuerstein opdagede gennem sit arbejde med børn, at det er nogle helt grundlæggende kognitive funktioner, der sætter os i stand til at lære.
Er disse funktioner ikke på plads inden skolestart, vil barnet opleve, at det er svært at tilegne sig viden.
Funktionerne er HELT basale og noget, som de fleste børn ’samler op’/lærer uden at vi egentligt opdager det. Men nogle børn ’samler det IKKE op’ og har brug for mere specifik træning. Ydre påvirkninger af hjernen, som en hård eller for tidlig fødsel, kromosomafvigelser og miljøpåvirkning, kan have indflydelse på barnets evne til at tilegne sig viden.